Skip to main content

Bliv en del af vores marketing team


Er du specialist inden for content marketing og forstår at formidle og sælge gennem skrift, grafik, billeder og video? Så er det måske dig, vi søger til vores marketingafdeling i Malik Group.

Vores koncern Malik Group
På vores hovedkontor i Aalborg huser vi omkring 30 multikulturelle medarbejdere under samme tag, hvor både Malik Energy A/S og Malik Supply A/S opererer. I koncernen Malik Group er vi mere end 80 ansatte, her tæller alle vores havnearbejdere langs Danmarks kyster, kontorerne i Fredericia, Aalborg, Grækenland og Grønland med. Til daglig specialiserer vi os som energipartner inden for den maritime industri. Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden for marinebrændstof og sætter altid kundeservice i højsædet.

En del af teamet i marketing
Vi leder efter en ambitiøs og struktureret marketing specialist, som vil hjælpe os med markedsføringen af vores koncern, service og produkter. Du vil blive ansvarlig for at skrive, redigere og udvikle indhold til vores digitale kampagner, hvor du producerer unikt materiale, der får vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger til at engagere sig. Din primære opgave bliver at sikre synergi gennem digitale medier såsom sociale medier, salgspræsentationer og andre trykte medier. Herudover vil du være ansvarlig for en bred vifte af opgaver inden for markedsføring – både på praktisk og strategisk niveau. Du vil også fungere som en naturlig sparringspartner både for vores COO og for vores Marketing- og Brand Lead på hovedkontoret i Aalborg.

Den rette kandidat
Du er resultatdrevet og ekspert inden for content marketing og forstår at bruge data til at optimere dine indsatser og nå dine mål. Derudover besidder du indgående kendskab til digital markedsføring. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet på et contentbureau eller lignende, og har erfaring med grafisk udarbejdelse og annoncering via digitale medier. Du kommunikerer flydende på engelsk, både mundtligt og skriftligt. Vi lægger vægt på, at du er en teamplayer, som bidrager positivt til kulturen og arbejdsmiljøet i Malik Group. Selvom det ikke er et krav, vil det være en fordel, hvis du har kendskab til den maritime branche.

 

Dine kvalifikationer

  • Du skal have minimum +3 års erfaring med contentproduktion og dokumenterbare resultater.
  • En relevant uddannelse inden for markedsføring/kommunikation er påkrævet.
  • Erfaring med Umbraco CMS er ønskelig.
  • Du skal have indgående kendskab til digital markedsføring.
  • Evnen til at tale og skrive flydende engelsk og dansk er nødvendig.
  • Højt kendskab til Office-pakken er påkrævet.
  • Du skal have flere års erfaring med Adobe-pakken.


Vi kan tilbyde dig

En spændende mulighed for at arbejde i et dynamisk og internationalt arbejdsmiljø venter dig hos Malik Group. Der er mulighed for faglig udvikling og vækst inden for koncernen. Stillingen er på 37 timer med løn efter kvalifikationer. Du får adgang til en lang række medarbejdergoder, herunder en god pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning, kantineordning, bredbånd, mobiltelefon samt en bonusordning.

Vil du arbejde sammen med os?

Så send din ansøgning og CV snarest muligt vha. Jobindex. Bemærk, at vi afholder interviews løbende og ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest den 15. april 2024. Vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi finder den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!